Hvem er vi?

Birthe og jeg (Henning), har gennem mange år drevet landbrug lidt nord for Varde med en stadig voksende minkfarm, som en stor og tidskrævende del af bedriften. Så da vi erhvervede vores første racerene korthårede standard gravhund Charolaisgården´s SANDRA for godt 10 år siden, var det ikke med henblik på udstilling og prøver, hvis intentionen var der, var tiden det dog ikke, landbruget og ikke mindst minkene lagde beslag på al tiden. Men hvalpe blev det dog til, og Sandra er i slægt med 8 af de 10 hunde på kennelen. Gården blev afhændet til vor søn Mads ved årsskiftet 2004/2005. Vi bor dog fortsat i gårdens stuehus. Vi har indrettet en del af en udbygning med 8 bokse til hundene. Rummet er topisoleret og med gulvvarme. Prydhave har vi ingen af, til gengæld er der en 1500 m2 stor indhegnet græsplæne, hvor vi nyder samværet med vore kære gravhunde og hundevenner. Her har jeg også indrettet en hvalpegrav, hvor hundene fra små trænes til at gå i grav. Efter gården er overdraget til Mads, lever og ånder jeg for mine gravhunde ( det gør Birthe da også). Vi elsker gravhundens  klogskab og trofasthed og elskelige væsen, selvom gravhundene har fortrængt Birthe fra dobbeltsengen hvor jeg (Henning) og 6 gravhunde nyder tilværelsen, så er det i gensidig forståelse, da Birthe påstår at jeg virkelig kan få gardinerne til at blafre med min snorken, og Birthe stadig har et arbejde at passe. Vi er afsted til udstillinger  og prøver næsten hver Weekend, det har også givet pote med topplaceringer på udstilling og gravprøver, de senere år, bl. a. 2 Championater på grav, som noget nyt, er vi begyndt at træne spor med prøve for øje. Jeg er kommet med i Sønderjyllandsudvalget af DGK, så der står gravhunde på det meste af min/vores tid. Kennelmærke erhvervede vi den 19. marts 2004.    

Her har hundene hver deres rummelige og opvarmede bokse